• Aktuelt

    -

    læs mere
  • Ferie & lukkedage

    Klinikken holder sommerferielukket i ugerne 30, 31 og 32

    læs mere
  • Vaccinationer

    læs mere
  • Brugeroprettelse

    Tryk på “SELVBETJENING” i menuen til højre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Læs nærmere her

    læs mere

Pollenallergi og mad Har du pollenallergi og får allergiske symptomer, når du spiser bestemte fødevarer, kan det hænge sammen med din pollenallergi. Pollenallergi Symptomerne på pollenallergi kommer i den periode, hvor de pollen, du er allergisk for, findes i luften. Pollenallergi viser sig som nyseture, løbende næse og rindende øjne (høfeber) samtidig med en generende kløe – ofte helt ud i ørerne. I nogle tilfælde giver pollenallergi også symptomer fra lungerne (astma). Krydsreaktioner Ved pollenallergi kan man få allergiske symptomer, når man spiser visse fødevarer. Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i fødevarer. Det kaldes krydsreaktioner. Især mennesker med birkepollenallergi oplever at få problemer med krydsreagerende fødevarer. I Skandinavien oplever 60-70 pct. af alle med birkepollenallergi symptomer, når de spiser visse nødder, frugter og grøntsager. Derimod er det ikke helt så almindeligt på vore breddegrader, at mennesker med allergi over for pollen fra græs eller bynke, får symptomer, når de spiser krydsreagerende fødevarer. Mennesker med allergi over for el, elm og hassel kan reagere på de samme fødevarer som ved birkepollenallergi. Nogle med pollenallergi får symptomer året rundt, hvis de spiser fødevarer, som krydsreagerer med pollen. Andre har kun symptomer i pollensæsonen. Det hjælper ikke på symptomerne fra selve pollenallergien, at du undgår de fødevarer, som krydsreagerer med pollen. Symptomer, der kan skyldes krydsreaktion Når man reagerer på fødevarer, som krydsreagerer med pollen, er de almindeligste symptomer kløe og lettere hævelse på læberne og i munden og svælget. Nogle oplever, at det klør helt ud i ørerne. Mere sjældne er symptomer som nældefeber (udslæt og kløe), astma og mave-tarmbesvær. Nogle ganske få mennesker får eksem på hænderne, når de rører ved nogle af de fødevarer, som krydsreagerer med pollen. Allergitest Man kan bruge priktest og blodprøver til at be- eller afkræfte en formodning om pollenallergi, medens sammenhængen mellem pollenallergi og mad for det meste er let at påvise uden en test. Derfor bruges allergitest for forskellige madvarer normalt ikke i forbindelse med pollenallergi. I de tilfælde, hvor der opstår svære reaktioner som fx hævelse i svælget og halsen, og årsagen ikke kendes, vil lægen i nogle tilfælde udføre allergitest og provokationsforsøg med de mistænkte madvarer. Vælger lægen at lave en allergitest over for de krydsreagerende fødevarer, skal man være opmærksom på falsk positive resultater. Fx har mange med græspollenallergi en positiv reaktion for hvede, når man undersøger blodprøven, men de har ingen symptomer, når de spiser hvede. De skal derfor ikke undgå hvede. Kan allergien være farlig? I langt de fleste tilfælde er reaktionerne på de krydsreagerende fødevarer lette og harmløse. I sjældne tilfælde kan der opstå hævelser i svælget og halsen, så vejrtrækningen bliver besværet. Ved pludselig, kraftig hævelse af svælget og halsen skal du omgående søge læge eller skadestue! Hvis du før har oplevet at få kraftige reaktioner på grund af fødevarer, som krydsreagerer med pollen, er det vigtigt at tale med lægen om, hvilke forholdsregler du skal tage, hvis du ved et uheld kommer til at spise noget, du ikke kan tåle. Mad, der kan give symptomer Her en liste over de fødevarer, der kan krydsreagere med henholdsvis birkepollen, græspollen og bynkepollen. Brug dem som en vejledning i hvilke fødevarer du skal være opmærksom på, og ikke som en forbudsliste. Det er sjældent, at man får symptomer fra alle de fødevarer, der står opført under hver hovedgruppe. Du kan derfor godt spise de frugter og grøntsager, der ikke giver dig symptomer, også selvom de står på listen. Desuden kan du komme ud for at reagere på fødevarer, som ikke står på listen.

• Birkepollenallergi: Frugter: Abrikos, blomme, fersken, kirsebær, kiwi, nektarin, pære, æble Grøntsager: Gulerod, kartoffel, tomat Nødder: Hasselnød, jordnød/ peanut, mandel, paranød, valnød Mennesker med birkepollenallergi reagerer hyppigst på hasselnød og æble. • Græspollenallergi Frugter: Appelsin, melon Grøntsager: Tomat, ærter Nødder: Jordnød/peanut • Bynkepollenallergi Frugter: Melon, solsikkekerner Grøntsager: Grøn peber, gulerod, persille, pastinak, persillerod, selleri Krydderurter: Kamille, persille Undersøg, hvad maden indeholder Spørg, hvad der er i maden, hvis du er i tvivl – også selv om andre synes, det er fjollet, eller du synes, du er til besvær. Kan der være pollen i mad? Har du pollenallergi, skal du være opmærksom på, at du i sjældne tilfælde kan få symptomer ved at spise eller drikke noget, der indeholder pollen. Fx honning, kamillete samt nogle helsekostprodukter og naturlægemidler, som fx propolis. Spis 600 gram frugt og grønt hver dag Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og en række andre organisationer anbefaler, at alle voksne spiser “6 om dagen”, dvs. 600 g frugt og grønt. Det er normalt ikke et problem for personer med pollenallergi at overholde dette. De fleste med pollenallergi tåler så mange frugter og grøntsager, at det er muligt at spise mere frugt og grønt i hverdagen. Fx tåler personer med allergi over for birkepollen de fleste grøntsager, og de reagerer sjældent allergisk over for banan, citrusfrugter, ananas, melon eller vindruer. De fleste tåler også ribs, solbær, jordbær og hindbær. Råt og kogt De fleste med pollenallergi kan bedre tåle fødevarerne, når de er blevet kogt, bagt eller stegt. Får du symptomer af rå selleri og nødder, kan du dog opleve også at have problemer med de to fødevarer, når de er varmebehandlede. Du må prøve dig frem, medmindre du har • Krydderier og krydderurter: Anis, basilikum, dild, estragon, fennikel, karry, koriander, kommen, løvstikke, malurt, merian, oregano, paprika, sort peber og timian. Reaktioner over for krydderier og krydderurter forekommer sjældent, men krydderier og krydderurter kan give symptomer, hvis man er allergisk over for selleri og samtidig er allergisk over for bynkepollen eller birkepollen. oplevet meget kraftige reaktioner. Da bør du tale med lægen. Med eller uden skræl Nogle med birkepollenallergi kan opleve, at de får symptomer fra næse og øjne, når de rører ved kartofler og gulerødder. Hvis du får nyseture og kløe i næsen, når du skraber kartofler, er det en god idé at koge kartoflerne og derefter pille dem. Måske kan du bedre tåle gamle kartofler end nye. Erfaringen viser, at visse æblesorter tåles bedre end andre. Nogle tåler også revne æbler bedre end hele æbler. Hvis du skræller frugterne, kan du muligvis bedre tåle dem. På indkøb Det er som regel nemt at undgå de rå frugter og grøntsager, som giver symptomer. Men de frugter, grøntsager og krydderier, du er allergisk overfor, kan være brugt som råvare (ingrediens) i andre produkter. Derfor er det afgørende, at du lærer at læse varedeklarationer for helt at undgå at spise det, som du ikke kan tåle fx når det gælder nødder og selleri. Ingredienslisten Det er hovedreglen, at fødevarer, der er fremstillet af flere ingredienser, skal være mærket med oplysning om alle ingredienserne. I ingredienslisten står råvarerne i rækkefølge efter faldende vægt, dvs. at der er mest af det, der står først i ingredienslisten, og mindst at det, der står til sidst. Der skal kun være varedeklarationer på mad, som sælges færdigpakket.

Nye regler for mærkning EU har vedtaget nye regler for mærkning og varedeklarationer, så der tages mere hensyn til mennesker med overfølsomhed over for fødevarer. Reglerne gælder for fødevarer, som er pakket og mærket efter den 25. november 2005. Det betyder bl.a. at alle ingredienser skal fremgå af varedeklarationen uanset hvor små mængder der er anvendt. Derudover skal det også være tydeligt, hvor ingredienserne stammer fra. Krydderier og krydderurter i færdigpakkede fødevarer skal deklareres med deres navn, hvis de udgør mere end 2 pct. af varens vægt. Ellers kan man nøjes med at deklarere dem under samlebetegnelser, fx “krydderier” eller “krydderurter”. Vær opmærksom på, at et krydderi som karry, som er et blandingskrydderi, kan indeholde nogle af de krydderier, der i sjældne tilfælde krydsreagerer med pollen. Derudover er det ikke længere tilladt at anvende kategoribetegnelserne ‘kandiserede frugter’ og ‘grøntsager’. I en periode kan der både være varer på markedet, som opfylder de nye regler, og varer som er deklareret efter de gamle regler. Derfor kan det være nødvendigt også at kende til den gamle lovgivning. Varer pakket før 25. november 2005 I sammensatte ingredienser, som udgør under 25 procent af vægten af en vare, behøver de enkelte ingredienser ikke at blive deklareret, når de er pakket før 25. november 2005. Det kunne fx gælde nougat i en kage. Her kan producenten nøjes med at skrive, at kagen indeholder nougat, men han behøver ikke at fortælle, hvad nougaten er lavet af. Hvis en grøntsagsblanding udgør under 10 procent af en vare, behøver producenten ikke at skrive navnene på de enkelte grøntsager i blandingen. Det er heller ikke nødvendigt at oplyse, hvad de enkelte frugter hedder, hvis en blanding af kandiseret frugt udgør under 10 procent af varens vægt. På varer pakket før 25. november 2005, hvor du ikke er sikker på indholdet, må du derfor spørge i butikken eller kontakte producenten for at få oplyst, om varen indeholder noget, du ikke kan tåle. Hvis du vil vide mere? Læs mere om emnet på hjemmesiderne www.foedevareallergi.dk og www.sst.dk/foedevareallergi www.foedevareallergi.dk er Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Danmarks Fødevareforskning og Astma-Allergi Forbundet fælles hjemmeside om fødevareoverfølsomhed. I samarbejdet er der desuden udgivet en serie pjecer om forskellige former for overfølsomhed over for mad, bl.a. pjecen “Pollenallergi og mad”. Pjecerne er gratis og kan bestilles pr. telefon eller på hjemmesiderne (se nedenfor), hvor de også kan læses. Sundhedsstyrelsen Revideret november 2005 Nyttige adresser: Sundhedsstyrelsen Telefon: 72 22 74 00 E-mail: cff@sst.dk www.sst.dk/foedevareallergi Sundhedsstyrelsens publikationer telefon 70 26 26 36 eller e-mail sundhed@schultz.dk Fødevarestyrelsen Telefon: 33 95 60 00 E-mail: fvst@fvst.dk www.fvst.dk Danmarks Fødevareforskning Telefon: 72 34 60 00 www.dfvf.dk Astma-Allergi Forbundet Telefon: 43 43 59 11 www.astma-allergi.dk