• Aktuelt

    -

    læs mere
  • Ferie & lukkedage

    Klinikken holder sommerferielukket i ugerne 30, 31 og 32

    læs mere
  • Vaccinationer

    læs mere
  • Brugeroprettelse

    Tryk på “SELVBETJENING” i menuen til højre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Læs nærmere her

    læs mere

Maveinfektioner Diarré og opkastning kan have mange årsager, både infektiøse og ikke infektiøse. Man kan udfra symptomerne ofte få et fingerpeg om årsagen, men sikker diagnose kræver altid supplerende undersøgelser. Både bakterier, virus og parasitter kan forårsage maveinfektioner. Virusinfektioner er mest almindelige blandt børn og de fleste tilfælde ses efterår, vinter og forår. Bakterieinfektionerne topper om sommeren og efteråret. Parasitinfektionerne er sjældnere end virus- og bakterieinfektioner. Smittemåde Man skal spise bakterier og parasitter for at blive syg. De fleste af disse infektioner er derfor levnedsmiddelbårne, men mikroorganismerne kan også findes i forurenet drikkevand, og en person, der udskiller mange mikroorganismer, kan smitte andre, indirekte ved at forurene fødevarer der spises af andre, eller sjældnere ved direkte kontakt. Virus spredes hovedsageligt fra person til person, men kan også spredes via fødevarer, der er forurenede med virus fra en smitsom person. Inkubationstiden for maveinfektioner er fra ca. 1/2 døgn til op mod en uge. Symptomer En ukompliceret maveinfektion viser sig ved almen utilpashed, mavesmerter/-rumlen, kvalme, opkastninger, diarré og evt. feber. De forskellige symptomer kan være til stede i varierende grad. Et sygdomsforløb domineret af opkastninger tyder på virusinfektion. Bakterie- og parasitinfektioner – mere domineret af diarré – for bakterier ofte ca. en uge og for parasitter længere. Der er dog så stor variation i forløbet af de enkelte infektioner, at man ikke ud fra symptomerne alene med sikkerhed kan udtale sig om årsagen til sygdommen. Op mod en fjerdedel af alle mennesker, der får en maveinfektion, vil stadig have problemer med maven 1/2 år efter den akutte infektion. Symptomerne kan være vedvarende løs afføring, tilbagevendende diarré/forstoppelse, mavesmerter og -rumlen. Årsagen til dette problem kendes ikke.

Behandling En maveinfektion går oftest over af sig selv. Rigelig væskeindtagelse er vigtig, især for børn. Man kan i princippet spise, hvad man har lyst til. Immunsvækkede og ældre er disponerede for alvorlige sygdomsforløb, og man kan forsøge at forebygge disse ved at begynde antibiotikabehandling så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Virusinfektioner kan ikke behandles med antibiotika. Oplever man maveproblemer udover den akutte sygdomsfase, er der ingen specifik behandling. Antibiotika virker ikke. Forebyggelse Den bedste forebyggelse af maveinfektioner er en gennemført hygiejne: Altid håndvask efter toiletbesøg og god køk-kenhygiejne. Når man har en akut maveinfektion, bør man ikke tilberede eller servere mad for andre for at forhindre, at smitten spredes. En patient, der har haft en maveinfektion, kan normalt starte på arbejde/komme i børneinstitution, så snart han/hun føler sig rask og har formet afføring. Diagnostik Normalt vil man sende prøver til undersøgelse i følgende situationer: • Opkastninger og/eller diarré med høj feber og/eller påvirket almentilstand. • Blodig diarré. • Længerevarende diarré (>1- 2 uger). • Maveonde hos en patient med svækket immunforsvar eller som får medicin, der øger modtageligheden for maveinfektioner. • Maveonde hos en person, som venter på en operation. • Maveonde hos en person, som har hjerteklapsygdom, hjerteklapprotese eller sygdom i en af de store pulsårer. • Maveonde hos ældre >65 år. • Ophobning af tilfælde med opkastninger og/eller diarré. • Maveonde, hvor patienten er overbevist om, at sygdommen er opstået efter indtagelse af et bestemt måltid/ levnedsmiddel eller efter besøg på restaurant/cafeteria. Man diagnosticerer almindeligvis sygdommen ved at indsende prøver fra afføringen. Normalt indsendes 3 prøver fra separate afføringer. Har sygdommen ikke varet længere end 2- 3 dage, kan man nøjes med at undersøge 1 prøve. Prøverne indsendes til laboratoriet med det samme. Har man fået besked på at tage flere prøver, skal de indsendes efterhånden, som de tages. På indsendelsessedlen bemærkes udover person- og lægedata, oplysninger om udlandsrejse inden for 1 uge før sygdomsdebut, om afføringen er/har været blodig, sygdomsvarighed og eventuelle tidligere fund. Et endeligt svar på prøven kan ventes efter 1- 3 arbejdsdage i laboratoriet. Michael Kemp overlæge, dr.med. Blenda Böttiger overlæge, dr.med. Maiken C. Arendrup overlæge, ph.d. Rune Stensvold Cand.scient., bachelor i med. Revideret august 2005 Statens Serum Institut