• Aktuelt

    -

    læs mere
  • Ferie & lukkedage

    Klinikken holder sommerferielukket i ugerne 30, 31 og 32

    læs mere
  • Vaccinationer

    læs mere
  • Brugeroprettelse

    Tryk på “SELVBETJENING” i menuen til højre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Læs nærmere her

    læs mere

Mælkeallergi, børn og mad • Overfølsomhed over for mælk behandles med diæt. • Har du hos lægen fået konstateret, at dit barn er overfølsomt over for mælk, betyder det, at dit barn ikke må få mælk, heller ikke mælk fra andre dyr, eller mælk der indgår som en bestanddel af anden mad. • Sæt kun dit barn på diæt efter aftale med lægen. Sig det til omgivelserne Husk at informere omgivelserne om, at dit barn er på mælkefri diæt. Forklar din dagpasning, familie og venner, at det er vigtigt, at dit barn ikke får mælk eller noget med mælk i – heller ikke “bare en lille smule”. Husk også at rådføre dig med dit barns læge så du kan fortælle andre, hvad de skal gøre, hvis dit barn ved et uheld kommer til at indtage mælk. Hvad er overfølsomhed over for mælk? Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn. Det er typisk børn under 1 år, som udvikler overfølsomhed over for mælk. Det ses hos omkring 2 procent af alle spædbørn i løbet af det første leveår. Det er proteinerne i mælken, som barnet ikke kan tåle og kan udvikle allergiantistoffet IgE over for. Overfølsomhed over for mælk kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Symptomerne kan komme umiddelbart efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere. Diagnosen – diæt og provokation Fødevareoverfølsomhed deles op i fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed, men kun ved allergi kan der påvises IgE-antistoffer – enten i en blodprøve eller ved en priktest på huden. Et barn kan således godt være overfølsomt over for mælk, uden at der kan måles IgE-antistoffer. Målingen af IgE-antistoffer kan støtte en formodning om, at barnet har mælkeallergi, men er ikke nok til at stille diagnosen. Den kan først stilles endeligt, når barnet i en periode har været på en diæt helt uden mælk, og derefter igen får lidt mælk ved en såkaldt provokation. Symptomerne vil forsvinde eller mindskes under diæten og vende tilbage, når der igen gives mælk. Provokationen bør altid ske under observation hos en læge eller på et hospital, så der kan tages højde for en eventuel allergisk reaktion. Da symptomerne også kan have andre årsager, er det vigtigt, at diagnosen altid stilles af en læge. Hvad med fremtiden? De fleste børn med mælkeallergi vokser fra det. I løbet af det første leveår forsvinder mælkeallergien således hos halvdelen af børnene, og ved 3 års -alderen vil 9 ud af 10 børn med mælkeallergi kunne tåle mælk. Derfor skal børn med mælkeallergi provokeres med mælk regelmæssigt. Provokationer bør altid ske under observation hos en læge eller på sygehuset. Hvis dit barn stadig er overfølsomt over for mælk, skal der gå 6-12 måneder, før man foretager en ny provokation.

Andre produkter • Sojadrik? Nej og ja. Sojadrik indeholder ikke lige så mange næringsstoffer som modermælkserstatning, og kan derfor ikke erstatte højt-hydrolyseret modermælkserstatning til mælkeallergiske børn under 2 år. Sojadrik kan indgå i madlavningen fra 1-års-alderen. • Risdrik, havredrik og kokosmælk? Disse produkter indeholder ikke særligt mange næringsstoffer sammenlignet med modermælkserstatning. Kokosmælk indeholder desuden meget af det usunde mættede fedt. De kan derfor ikke bruges som erstatning for den mælk, barnet skal have at drikke, eller som erstatning for mælk i barnets grød eller mos. De kan derimod bruges i mindre udstrækning i madlavningen, fx i sammenkogte retter eller sovs. • Grødpulver? Nej og ja. Mange vælling- og grødpulvere indeholder mælk og mælkeproteiner og skal kun tilsættes vand. Men der findes også enkelte uden indhold af mælk og mælkeproteiner. Her kan der tilsættes højt-hydrolyseret modermælkserstatning eller modermælk. • Mælkesyre, mælkesyrekultur og kakaosmør? Ja. Dit barn må gerne få produkter, som indeholder disse ingredienser, da de ikke indeholder mælkeprotein. Hvilke slags mælk/mælkeerstatninger kan dit barn tåle? • Modermælk? Ja. I langt de fleste tilfælde kan et barn med mælkeallergi tåle modermælk. Kun meget sjældent vil barnet reagere på komælksprotein i modermælken. I den situation kan det være nødvendigt, at moderen efter aftale med lægen også kommer på en mælkefri diæt. • Modermælkserstatning? Nej og ja. Børn med mælkeallergi kan ikke tåle almindelige modermælkserstatninger, da de indeholder mælkeprotein. Derimod kan de godt tåle højt-hydrolyserede modermælkserstatninger (Nutramigen® og Profylac®), som er behandlet sådan, at næsten alle børn med mælkeallergi kan tåle dem. I meget sjældne tilfælde, hvor barnet heller ikke tåler disse, kan der i stedet anvendes Neocate®; en ren aminosyreblanding, der ikke kan fremkalde allergiske reaktioner. Disse modermælkserstatninger købes alle på apoteket. Børn under 1-2 år bør ikke få modermælkserstatning lavet af soja, fordi der er risiko for, at børnene også udvikler allergi over for soja. • Uhomogeniseret mælk? Nej. Dit barn vil også reagere allergisk på proteinerne i mælken, da disse ikke ændrer sig ved en homogenisering. • Upasteuriseret mælk? (Rå mælk eller stalddørsmælk) Nej. Dit barn vil stadig reagere allergisk på proteinerne i mælken, da pasteuriseringen kun har til formål at dræbe eventuelt skadelige bakterier i mælken og kun påvirker en lille del af proteinerne. • Økologisk mælk? Nej. Proteinerne er ens i økologisk mælk og i almindelig mælk. • Mælk fra andre dyr? Nej. Proteinerne i ko-, gede- og fåremælk ligner hinanden. Når dit barn er allergisk over for komælk, vil det derfor også reagere allergisk på proteinerne i mælken fra fx ged og får. • E-numre Der er formodentlig ingen tilsætningsstoffer (E-numre), som indeholder mælkeprotein. Hvis det alligevel skulle være tilfældet, eller hvis et mælkeprotein er brugt som bærestof, skal det fremgå af deklarationen. Læs altid varedeklarationen, så du er sikker på, at der ikke er mælk i disse produkter.

Mælkeallergi og maden fra 0-3 år? • 0-6 måneder Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn ammes fuldt ud til de er omkring 6 måneder. Hvis du ikke har mulighed for at amme fuldt, og dit barn har fået konstateret mælkeallergi, bør du supplere med højt-hydrolyseret modermælkserstatning (Nutramigen® eller Profylac®) eller i meget sjældne tilfælde med aminosyreblandingen Neocate®. • 6-9 måneder Børn med mælkeallergi bør fortsat have modermælk, eller hvis du ikke ammer, drikke højt-hydrolyseret modermælkserstatning. Begge dele kan også bruges ved tilberedningen af skemaden (grød og grøntsagsmos). • 9-12 måneder Du kan stadig amme dit barn. Den højt-hydrolyserede modermælkserstatning bruges fortsat i madlavningen og gives at drikke i en kop. • 1-3 år Dit barn spiser nu den samme slags mad som resten af familien, blot skal den være mælkefri. Børn med mælkeallergi bør fortsat få højt-hydrolyseret modermælkserstatning i 1- til 3-årsalderen, evt. længere, fordi mælk og modermælkserstatninger er en god kilde til den energi, små børn har brug for. Hvis dit barn ikke kan lide produktet, kræver det oftest særlig opmærksomhed at sikre, at der er energi nok i kosten. Det kan her være en god ide at få kontakt til en klinisk diætist og få hjælp til at sammensætte en sund kost uden mælk. Tal med lægen eller sygehuset om det. Tilskud af vitaminer og mineraler Mælk er normalt en vigtig kilde til vitaminer og mineraler, specielt kalk. Når dit barn ikke længere får modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning, skal du derfor give det en vitamin- og mineraltablet samt kalktilskud på 500 mg kalcium (kalk) dagligt. Kalktilskud findes som tabletter, tyggetabletter, granulat, brusetabletter og brusegranulat. Husk at børn tidligst kan indtage tabletter fra 11/2 -årsalderen. Før denne alder er der risiko for, at barnet kan få tabletter galt i halsen. En kortvarig mælkefri diæt, i forbindelse med at diagnosen mælkeallergi stilles, kræver ikke kalktilskud. Varedeklarationer I mælk findes over 30 proteiner, der kan give allergiske reaktioner. Under en diætperiode er det derfor vigtigt, at dit barn holdes helt væk fra mælk. Bare en lille smule kan være med til, at barnet fortsat har symptomer. Derfor er det vigtigt at læse varedeklarationer og læse dem hver gang, da producenten kan ændre sammensætningen af varen. Der skal kun være varedeklarationer på mad, som sælges færdigpakket. Hovedreglen er desuden, at fødevarer, der er lavet af flere ingredienser, skal være mærket med oplysning om alle ingredienser, der indgår i varen. • Nye regler for mærkning EU har vedtaget nye regler for mærkning og varedeklarationer, så der tages mere hensyn til mennesker med overfølsomhed over for fødevarer. Reglerne gælder for fødevarer, som er pakket og mærket efter den 25. november 2005. Det betyder bl.a. at det nu altid skal fremgå af varedeklarationen, hvis varen indeholder en ingrediens med mælkeprotein. Det gælder også, når der er tale om et teknisk hjælpestof, som bruges i produktionen af fødevaren, men ikke er en egentlig ingrediens i varen. Derudover skal det være tydeligt, hvor ingredienserne stammer fra. Fx skal man nu skrive “kasein (mælk)”, da man ikke kan regne med, at alle ved, at kasein er et mælkeprotein. I en periode kan der både være varer på markedet, som opfylder de nye regler, og varer som er deklareret efter de gamle regler. Derfor kan det være nødvendigt også at kende til den gamle lovgivning. • Varer pakket før 25. november 2005

Sammensatte ingredienser pakket før 25. november 2005 behøver ikke at være deklareret, hvis de udgør under 25 procent af vægten af fødevaren. Det gælder fx i en dåse forloren skildpadde, der indeholder sovs, kød og fiskeboller. Hvis der er brugt mælk i kødbollerne, og kødbollerne udgør under 25 procent af rettens vægt, er der ikke pligt til at deklarere, at kødbollerne indeholder mælk. Animalsk olie og animalsk fedtstof kan være fremstillet af mælk og kan derfor indeholde små mængder mælkeprotein. Det behøver ikke stå på varer pakket før den 25. november 2005, På varer pakket før 25. november 2005, hvor du ikke er sikker på indholdet, må du derfor spørge i butikken eller kontakte producenten for at få oplyst, om varen fx indeholder mælkeprotein. Hvis du vil vide mere? I pjecen “Mælkeallergi, børn og mad”, og på hjemmesiden www.foedevareallergi.dk kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du laver mad, om hvilke varer der kan indeholde mælk og hvad mælk også kan hedde på en varedeklaration. Du kan også læse mere om mulighederne for økonomisk hjælp. Pjecen er gratis og kan bestilles på nævnte hjemmeside og på www.sst.dk/foedevareallergi samt hos Sundhedsstyrelsens publikationer telefon 70 26 26 36 eller e-mail sundhed@schultz.dk www.foedevareallergi.dk er Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Danmarks Fødevareforskning og Astma-Allergi Forbundet fælles hjemmeside om fødevareoverfølsomhed. I samarbejdet er der desuden udgivet en serie pjecer om forskellige former for overfølsomhed over for mad. Pjecerne er gratis og kan bestilles pr. telefon eller på hjemmesiderne (se nedenfor), hvor de også kan læses. Sundhedsstyrelsen Revideret januar 2006 Nyttige adresser Sundhedsstyrelsen Telefon: 72 22 74 00 E-mail: cff@sst.dk www.sst.dk/foedevareallergi Fødevarestyrelsen Telefon: 33 95 60 00 E-mail: fvst@fvst.dk www.fvst.dk Danmarks Fødevareforskning Telefon: 72 34 60 00 www.dfvf.dk Astma-Allergi Forbundet Telefon: 43 43 59 11 www.astma-allergi.dk