• Aktuelt

    -

    læs mere
  • Ferie & lukkedage

    Klinikken holder sommerferielukket i ugerne 30, 31 og 32

    læs mere
  • Vaccinationer

    læs mere
  • Brugeroprettelse

    Tryk på “SELVBETJENING” i menuen til højre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Læs nærmere her

    læs mere

Astma hos voksne Hvor hyppig er astma? Astma er en hyppig sygdom, som er blevet øget hastigt de seneste 30-40 år. Der er sket næsten en fordobling hvert 10. år. I dag har ca. hvert 10. barn og hver 20. voksen astma. Årsagerne til den stigende forekomst kendes ikke. Formentlig skyldes den luftforurening, dårligt indeklima, tobaksrøg, kostfaktorer m.m. Man ved til gengæld, at astma er sjælden i fattige lande, men hyppig i velstående samfund som f.eks. i Vesteuropa og Danmark. Er astma arvelig? Tilbøjeligheden til at få astma er delvis arvelig, men livsbetingelser og faktorer i omgivelserne spiller en stor rolle. Astma er et godt eksempel på, hvordan både arv og miljø er af betydning. Hvad er astma? Astma er en langvarig sygdom i luftvejene. Den skyldes en abnorm kraftig reaktion i luftvejene over for mange forskel-lige påvirkninger. Sygdommen kan være til stede i mange år, i nogle tilfælde hele livet. Astma kan variere meget fra dag til dag, mellem årstiderne og gennem hele livet. Der kan være perioder uden symptomer, andre perioder med lette gener, men astma kan også være en svært invaliderende sygdom med kronisk besværet vejrtrækning. Kan astma forsvinde af sig selv? Det er meget sjældent, at astma “går i sig selv” og forsvinder for altid. Det kan ske for lettere tilfælde uden samtidig allegi. Ophør med tobaksrygning og passiv ud-sættelse for tobaksrøg kan bedre astma. En astmapatient skal indstille sig på, at astma er en kronisk lidelse, som behøver langvarig regelmæssig behandling og kontrol. Symptomer Astma er en sygdom, som viser sig med anfaldsvis åndenød, hoste og pibende vejrtrækning. Symptomerne kan komme uden kendt årsag, efter bestemte påvirkninger, eller vise sig som urolig søvn og opvågning på grund af hoste og åndenød. Astma-anfald optræder ofte om natten. Det skyldes, at kroppen har mange døgnrytmer og hertil hører en ændring i lungefunktionen, som er lavest om natten. Ved astma er døgnrytmen forstærket. Opvågning på grund af hoste og især med samtidig åndenød er tegn på astma. 8 ud af 10 personer med astma har samtidig høfeber. Det er vigtigt at undersøge for høfeber hos astmapatienter og for astma hos høfeberpatienter. Hvad skyldes symptomerne? Lungerne er opbygget af luftveje, som er et rørsystem, der fører luften med indåndingen ud til lungevævet. I lungevævet iltes blodet og der afgives kulilte fra forbrændingen. Astma er en sygdom i luftvejene og skyldes en abnorm kraftig reaktion i luftvejene over for mange forskellige påvirkninger. Ved astma-anfald sker der en forsnævring af de små luftrørsgrene (bronkierne), fordi musklerne omkring luftvejene trækker sig sammen. Samtidig er luftvejsslimhinden hævet på grund af en betændelse, som ikke skyldes infektion (bakterier eller virus). Denne betændelsestilstand, som kan skyldes overfølsomhed (allergi), danner meget slim. Udløsende faktorer På grund af betændelsestilstanden i slimhinden er luftvejene meget følsomme for påvirkninger. Der er derfor mange forskellige forhold, der kan fremkalde astma-anfald og astma-symptomer. Alle personer, der lider af astma, reagerer på en eller flere påvirkninger: • Indånding af kold, støvet, røgfyldt eller tåget luft. • Stærke dufte/kemiske stoffer. • Luftvejsinfektioner. • Stress. • Fysisk anstrengelse, d.v.s. visse sportsgrene. • Hormonale forhold. For kvinders vedkommende kan astma ofte forværres i forbindelse med menstruation.

I forbindelse med graviditet oplever 1/3 af kvinder med astma en forværring, 1/3 en forbedring og 1/3 ingen ændring. Det er under alle omstændigheder vigtigt under graviditeten at behandle astma-sygdommen så effektivt som muligt inklusiv med astmamedicin. Astmamedicin anses for ufarligt for fostret. Behandlingen skal tilrettelægges i hvert enkelt tilfælde. • Overfølsomhed (allergi). Almindelige stoffer, der fremkalder allergi, er pollen, især birke-, græs- og bynkepollen, husstøvmider, dyrehår, skimmelsvampe og visse fødevarer. Erhvervsbetinget astma skyldes overfølsomhed for stoffer på arbejdspladsen. Alle personer, der lider af astma, bør testes for tilstedeværelsen af allergi. Og alle disse personer skal observes og vurderes for hvilke astma-udløsende faktorer, der er særlig betydningsfulde i det enkelte tilfælde. En kortlægning af de vigtige faktorer er en forudsætning for en individuel rådgivning. Anvendelse af lungefunktionsmålere Man kan kun være helt sikker på diagnosen astma, når der er påvist en abnorm stor variabilitet i lungefunktionen spontant, efter behandling eller efter udsættelse for anfaldsprovokerende faktorer. Man kan anvende forskellige former for lungefunktionsmålere. Det mest enkle er et peak-flow meter, som det er let at lære selv at bruge. Man kan måle peak-flow morgen og aften, og når der er symptomer, og skrive værdierne ned i et skema. Man kan så se, hvor stor variation der er i lungefunktionen. Lægen kan også måle lungefunktionen før og efter behandling med medicin. Astma sværhedsgrad skal altid klassificeres. Det sker på baggrund af hyppigheden af symptomer, variabiliteten i lungefunktionen og hvordan lungefunktionen er i forhold til det forventede normale. Hermed inddeles astma i intermitterende (dvs. perodisk) og kronisk mild, moderat eller svær. Behandling I behandlingen af astma er det vigtigt at undgå de faktorer, som kan fremkalde astma-anfald. Dette gælder dog ikke fysisk anstrengelse. Det er tværtimod vigtigt med fysisk anstrengelse, så konditionen kan blive så god som mulig. Målet med behandlingen er at opnå en normal lungefunktion, som ikke varierer og undgå astma-anfald. Behandlingen skal sørge for, at astmapatienten kan leve et normalt liv og have en god livskvalitet. Det er vigtigt, at der under behandlingen foretages en regelmæssig kontrol hos lægen af astmaen. Den astmamedicin, der findes i dag, er både effektiv og sikker. For at få så kraftig en virkning som muligt, med så få bivirkninger som muligt, anvendes medicin, der virker direkte på luftvejene. Medicinen indåndes gennem spray- eller pulver- inhalatorer. Der findes principielt to former for astmamedicin:

1. En forebyggende medicin, som får betændelsesreaktionen i luftvejsslimhinden til at forsvinde. Herved bliver slimhinden mindre irritabel og reagerer ikke så let på provokerende faktorer. Denne medicin virker langsomt (i løbet af nogle dage), og der opnås den bedste virkning efter flere ugers regelmæssig brug. De stoffer, der dæmper betændelsen, kaldes steroider, men har intet som helst med de hormoner at gøre, der anvendes til doping. Alle patienter, også med lettere astma, bør behandles med steroider i en individuelt tilpasset dosis. Inhalationsbehandling med steroider kan i sjældne tilfælde give trøske i mundhulen eller være anledning til hæshed. Generne kan behandles og forsvinder igen, når man holder pause med medicinen. Når der anvendes almindelige doser, er der ikke risiko for bivirkninger i kroppen, heller ikke ved lang tids anvendelse. 2. Den anden gruppe medicin er symptomlindrende og virker generelt ved at afslappe musklerne omkring luftvejene. Derved mindskes muskelkrampen, og der bliver bedre plads i luftvejene. Symptomlindrende inhalationsmedicin kan anvendes ved behov og virker efter få minutter. Denne sædvanlige anfaldsmedicin virker i 3-4 timer. Der er stoffer af samme type til inhalation men med en virkning, der varer 12 timer. Der findes også tabletter mod astma og deres virkning er at udvide luftvejene. Der er oftere bivirkninger ved behandling med tabletter end ved behandling med inhalations-medicin. En undtagelse er en nyere behandling med anti-leukotrien tabletter, som tages en gang daglig. Behandlingen kan bedre lungefunktionen og stabilisere astma. Virkningen er specielt positiv, når der er samtidige høfebersymptomer og der kan desuden være en gavnlig virkning på høfebersymptomerne.

De fleste med moderat og svær astma har behov for daglig behandling med to eller flere lægemidler. Der findes i dag præparater, hvor de to hyppigst anvendte stoffer er kombineret i en inhalator, dvs. forebyggende steroid og luftvejs muskelafslappende medicin med 12 timers virkning i et præparat, hvilket forenkler behandlingen. Der er sandsynligvis flere former for astma, og behandlingen skal derfor individualiseres, fordi en bestemt medicin kan virke fremragende hos nogle astma-patienter og have mindre tydelig virkning hos andre. Derfor skal virkningen af medicinen vurderes nøje, så man ikke tager unødvendig medicin. Forebyggelse Det er vigtigt at kunne forebygge astma. • Man mindsker risikoen for astma eller udskyder tidspunktet for astma, ved at nyfødte bliver ammet i mindst 4-6 måneder. • Børn, som er særligt disponeret for astma og allergi, skal undgå komælk og fast føde i de første 4-6 levemåneder. • Der bør ikke være kæledyr indendørs. • Boligen skal være så godt ventileret som muligt, så fugt og luftforureninger kan luftes væk. • Børn må ikke udsættes for tobaksrøg. • Unge mennesker med astma og allergi skal særligt rådgives m.h.p. erhvervsvalg. Hvad skal man være opmærksom på Det er vigtigt, at personer med astma har et godt kendskab til sygdommen, årsagerne til forværringer og principperne for behandling. Man skal selv kunne vurdere, om der er tegn på forværring og efter aftale med lægen selv være i stand til at justere behandlingen efter astma-aktiviteten. Nogle gange kan man have god glæde af at måle peak-flow i perioder, så man kontrollerer, at lungefunktionen er stabil. Det er tegn på forværring af astma, hvis der kommer flere symptomer om dagen med hoste og åndenød, eller hvis der kommer opvågning om natten på grund af astma-anfald. Astma-forværringen kan vise sig som fald i peak-flow, eller at anfaldsmedicinen virker dårligere eller slet ikke. Ved forværring af astma er det vigtigt, at behandlingen justeres så hurtigt som muligt og at søge læge ved mindste tvivl. Det er vigtigt at søge læge umiddelbart, hvis der er svær åndenød, hvis medicinen ikke hjælper, eller hvis peak-flow værdierne er mindre end halvdelen af det sædvanlige. Man skal lære at leve med astma-sygdommen, indrette sig så hensigtsmæssigt som muligt og undgå luftvejs-irritanter, huske at tage den forebyggende medicin hver dag og have medicin mod akutte anfald med sig.